Montering af streamer / skilt udskåret i folie

streamer-done

Streamer udskåret i folie

Hvad er en streamer?

En streamer der er udskåret i folie er kendetegnet ved at baggrunden på streameren udgøres af det emne som streameren monteres på.

Til højre ses en streamer udskåret i sort folie, der er monteret på en galvaniseret plade. Som det ses på billedet er der tale om ‘løse’ bogstaver, hvor baggrunden rundt om streameren, men også indeni f.eks. O og D udgøres af den galvaniserede plade.

Design din egen streamer

streamer-opbygning-pile

Opbygning af streamer

Hvad består en streamer af?

En streamer udskåret i folie er, inden montering,  opbygget af 3 dele.

Bagliner, vinylfolie samt applikationsfolie

Blå pil – bagliner

Grøn pil – selve vinylfolien, dvs. den tekst / logo som du skal montere

Rød pil – applikationsfolie

Når du skal montere din streamer skal du fjerne vinylfolie og applikationsfolie fra baglineren. Du vil dermed stå med et stykke applikationsfolie hvor vinylfolien (bestående af tekst / logo) sidder fast på.

Når du har monteret både vinylfolie og applikationsfolie det ønskede sted, fjernes applikationsfolien og tekst/logo vil sidde tilbage.

Montering af streamer

Streamer monteret med malertape

Streamer monteret med malertape

Først skal placeringen af streameren bestemmes. Mål med en lineal, hvor streameren skal placeres. Når placeringen er bestemt, monteres streameren med et stykke malertape i toppen. Check herefter at streameren stadig sidder korrekt.

Note 1: Da man ikke kan være fuldstændig sikker på at streameren er skåret ud så f.eks. top og bund er 100% parallelle med den udskårne tekst / folie, er det en god idé at man måler i forhold til den udskårne tekst / folie og ikke bruger top/bund af streameren som reference.

Note 2: Limen på folien binder ikke optimalt under +10 grader; optimal temperatur er 20-25 grader. Derfor kan du med fordel varme det emne op, hvorpå streameren skal monteres. Brug en hårtørrer eller varmepistol og varm emnet op, så det bliver håndlunt. Pas dog på ikke at give emnet for meget varme (Gælder specielt ved opvarmning af lakerede dele eller vinduer/ruder). Drejer det  sig om f.eks. en bil kan du med fordel sætte den ud i solen et par timer før streameren skal monteres. Bemærk at det kun er på monteringstidspunktet at temperaturen bør være over +10 grader. Når streameren først er monteret, vil limen efter 24 timer være hærdet op og herefter vil streameren klæbe på emnet uanset temperaturen.

Streameren vippes op

Streameren vippes op

Der tages fat i bunden af streameren og streameren vippes op, så den kommer til at ligge med bagsiden op ad.

Bagliner fjernes

Bagliner fjernes

Herefter fjernes baglineren forsigtigt. Det skal trækkes bagud og det er vigtigt at man holder øje med at alle bogstaver mm. bliver siddende på applikationstapen.

Påfør streamer med skraber

Påfør streamer med skraber

Streamerne vippes nu forsigtigt ned igen og er klar til at montere med skraberen. Start fra den ene ende og brug skraberen til forsigtig at presse streameren mod emnet som skiltet skal monteres på.

Applikationsfolie fjernes

Applikationsfolie fjernes

Herefter fjernes malertape samt applikationsfolien

Det endelige resultat

Det endelige resultat

Skiltet er færdigt!

 

Design din egen streamer